Suzuka vil have ny kontrakt

Den populære japanske racerbane, Suzukas, nuværende kontrakt med Formel 1 udløber til næste år. Suzuka vil have en ny kontrakt, så de kan bevare deres plads i Formel 1-kalenderen.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 26/10 2010 klokken 08:10

Få baner nyder så stor glæde hos racerkørere som Suzuka. Det skulle måske lige være den europæiske pendant, belgiske Spa-Francorchamps, der byder på lige så store udfordringer. Begge baner nævnes som regel blandt kørernes absolutte yndlingsbaner.

Imens Spa-Francorchamps kæmper en økonomisk kamp for at forblive i en stadig mere presset kalender, så ønsker Mobilityland, Hondas firma bag Suzuka, at få en fornyet kontrakt fra 2012 og frem.

Det fortalte banens motorsportschef Itaru Yamada til nyhedsbureauet Reuters efter det japanske grand prix uger tilbage.

”Det er under diskussion, men vi vil meget gerne fortsætte.”

Sebastian Vettel.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Der er dog flere ting, der peger i retning mod løbets fortsættelse. Der er færre og færre japanske interesser i Formel 1. Super Aguri, Toyota og Honda, samt Bridgestone er ude af Formel 1. Tilbage er Kamui Kobayashi og Sakon Yamamoto.

Det kunne ses på tilskuerpladserne, hvor der i den japanske weekend var 50.000 færre tilskuere end i banens end i 2006.

Japanere er dog loyale og trofaste fans, og selv om regnvejret lørdag nok har betydet et par tusinde tilskuere færre, så taber man ikke penge på løbet.

Ifølge Itaru Yamada har banen et marginalt overskud, hvilket er en del bedre end en stor del af de nuværende baner.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Koreas Grand Prix – Dagen Derpå Holdene vil have monsun-dæk »