Klien erstatter Yamamoto

Christian Klien erstatter Sakon Yamamoto i denne weekends grand prix i Singapores gader. Den japanske kører skulle ifølge Hispania Racing have reddet sig en madforgiftning, og er derfor ikke i stand til at deltage denne weekend.

Christian Klien . Copyright Motion-Company

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/9 2010 klokken 13:09

Hvis man lige har tændt sit tv, så undrer man sig måske over, at Christian Klien, ikke Sakon Yamamoto sidder i den ene HRT-racer. Det kunne selvfølgelig skyldes, at det kun er første træning der er i gang , men nej.

Christian Klien vender tilbage til Formel 1 som en one-off løbskører, da japaneren er sendt hjem i seng efter han skulle have fået en madforgiftning. Håbet er, at Sakon vil være frisk om to uger, når F1-cirkusset rammer Suzuka.

Christian Klien under første træning i Spaniens Grand Prix
Copyright Motion-Company


Teamchef Colin Kolles udtalte til Autosport:

”Det ser ud som om Sakon Yamamoto har fået en madforgiftning, og ikke har det godt.”

“På grund af dette vil Christian Klien køre bilen denne fredag og resten af Singapores Grand Prix. Jeg håber Sakon snart kommer sig, og vil være i stand til at køre i hans hjemmebaneløb i Japan.”

Christian Klien deltog sidste gang i et Formel 1 Grand Prix i det italienske grand prix på Monza for fire år siden.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Webber bedst Lotus Racing bliver til Team Lotus »