Med eller uden F-duct på Monza

Det burde være ligetil. Naturligvis er F-duct på bilerne på Monza. Banens langsider gør F-duct til prioritet nummer 1, men alligevel overvejer flere hold at fjerne det innovative device til weekenden.

Jenson Button . Copyright McLaren Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/9 2010 klokken 07:09

Med eller uden F-duct, det er det store spørgsmål.

Williams’ tekniske chef Sam Michael er ikke i tvivl om, at F-duct er uundværlig, og han forstår derfor ikke de teams, der overvejer ikke at bruge den.

”Jeg forstår det ikke. Jeg ved ikke, hvor historien er opstået. Jeg tror nogen jokede.”

”På den Monza-vinge som vi har, er der en massiv forskel i drag. Så jeg ved ikke hvorfor man ikke ville ønske at bruge det.”

”Jeg tror alle vil bruge det.”

McLaren skulle være et hold, der overvejer ikke at bruge deres F-duct denne weekend.
Copyright McLaren


James Allison fra Renault er dog ikke sikker på, at Renault bruger den.

”Ligesom flere andre hold, så er vi også i gang med at evaluere om vi kan få det (F-duct) til at virke på Monza.”

Ferrari og McLaren rygtes også til i det mindste at bruge fredagens frie træninger til at teste en konventionel vinge. Toro Rosso må derimod forvente at debutere deres F-duct, da de har testet deres version i denne uge på Vairano.

En fordel ved ikke at bruge F-duct skulle være en vægtbesparelse og et bedre drag på forvingen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Barrichello bliver ikke verdensmester Force India-chef ønsker senere sæsonstart »