Layoutet på den kommende bane i Austin, Texas, er i dag blevet fremvist.
Normalt hører man meget dårligt om Hermann Tilkes ’dromer’, men denne bane ser alligevel ud til at blive noget af det ypperste, den tyske designer Hermann Tilke og hans folk hos Tilke GmbH har præsteret.
Banen som bliver 3,4 miles lang og byder på 20 sving hvilket ofte resulterer i singlefile skinnekørsel, men denne bane ligner på layoutet ikke de nuværende baner og alligevel.
Første sving ligner noget man har set på det indiske layout af Tilkes bane, men igen ligner det også første sving på Road America, dog ledende ud i et venstresving, hvor Road America har et højresving.
Layoutet på Austin-banen
Copyright Formula1unitedstates.com
Næste stykke ligner lidt et element fra Mid-Ohio Sports Course, og man kan også se lidt af Road Atlanta i layoutet.
Absolut ikke dårligt, da det er segmenter som er populære på de baner, man har valgt at emulere. Banen bliver også kuperet, og der vil være en højdeforskel på 133 fod (ca. 43 meter) mellem banens højeste og laveste punkt.
Ifølge Tavo Hellmund vil topfarten ligge omkring de 320 km/t og første sving, der er en af fire oplagte overhalingsmuligheder, kan give muligheder man ellers kun ser i amerikansk racing.
”Alle vil trække ud og formodentlig køre tre biler bredt ind i nedbremsningen til det sving.”
Inspirationen er også hentet fra Silverstone og Hockenheim. Sving 3, 4 og 5 er designet ud fra Maggots/Beckets på Silverstone og svingene 12 til 15 er designet med henblik på stadionsektionen på Hockenheim.
Forudsætningerne for en spændende bane er til stede.
Højdeforskellene ses på Tilke layoutet
Copyright Tilke GmbH
Svingene 16, 17 og 18 drejer godt nok den forkerte vej, men ligner Sving 8 på Istanbul Park.
”Det kommer til at ligne et stort sving.”
Det skulle være muligt at se store dele af banen uanset hvor man befinder sig på grund af elevationsforskellene på banen.
Man håber, at man kan gå i gang med konstruktionen af banen til december, men det vil Tavo Hellmund ikke love.
”Jeg ønsker ikke at sætte en dato på det. Alle slider og slæber.”
Tavo Hellmund og Bernie Ecclestone i snak under en grand prix-weekend
Copyright formula1unitedstates.com
Texaneren selv siger om det nye layout: ”Det bør blive godt. Jeg tror kørere og fans virkelig vil elske det.”
Bernie Ecclestone skulle ifølge nyhedsbureauet Associated Press være tilfreds med det nye layout.
Hvad synes du om det nye layout? Giv din mening til kende i debatten nedenunder.