Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/8 2010 klokken 15:08
Til trods for, at hverken Bernie Ecclestone eller UBS vil melde noget ud omkring detaljerne omkring den nye sponsoraftale, er det alligevel officielt meldt ud, at den schweiziske bank, vil figurere som Global Sponsor for Formel 1.
USBs CEO, Oswald Grübel, har udtalt, at UBS længe har søgt efter en global markedsføringsplatform, hvorfor der i et stykke tid har været forhandlinger med Formel 1.
”Vores nye partnerskab med et af de største og mest sete sportsevents i verden, opfylder med fulde vores kriterier omkring vores nye ønsker om mere global branding,” kom det fra Grübel.
Bernie Ecclestone bekræfter samarbejdet og udtaler, at han er glad for den nye aftale, på vegne af Formel 1.
”Vi er meget glade for at byde UBS velkommen," hedder det.