Schumacher slap billigt

Derek Warwick, der var kørernes repræsentant hos FIA i Ungarn, siger at Michael Schumacher slap billigt. Der var snak om både diskvalifikation fra løbet i Ungarn til et eller flere løbs udelukkelser. Tiden var dog med den tyske kører.

Michael Schumacher . Copyright Michael Ewert

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 6/8 2010 klokken 07:08

Michael Schumacher er heldig, når han sidst i august starter det belgiske Grand Prix med en 10-placeringersstraf. De ungarnske officials overvejede langt hårdere sanktioner mod den tyske kører.

Derek Warwick fortalte dagen efter det ungarske Grand Prix til den britiske radiostation, BBC Five Live Breakfast, at Michael Schumacher havde fortjent at få det sorte flag. Det havde været et godt eksempel overfor unge kørere.

”På det tidspunkt vi fik videomaterialet løb vi tør for tid, og var nødt til at klare det efter afslutningen.”

Michael Schumacher kunne være straffet langt hårdere, udtalte Derek Warwick til en BBC radiostation.
Copyright Daimler-Benz


”Man kunne have diskvalificeret ham fra det næste grand prix eller to grand prix, men vi følte at en 10-placeringsstraf var en stor straf at tage med til Spa.”

”Forhåbentlig vil han lære af det og huske på, at de nye stewards ikke tolererer den slags kørsel.”

Derek Warwick fortalte, at han var dybt skuffet over Michael Schumachers opførsel overfor de ungarske officials efter løbet.

I den officielle pressemeddelelse udsendt af Mercedes efter Ungarns Grand Prix står der omkring episoden under Michael Schumachers kommentarer:

”Hvad angår overhalingsmanøvren med Rubens, så indikerede jeg tidligt, at jeg ville trække ind og ikke bare opgive den linie, og der var lige præcis plads nok til at han kunne overhale mig uden, at vi ramte hinanden.”

”Det var en hård kamp, men det er det vi er her for, men jeg accepterer af FIA’s stewards opfattede det som værende for hårdt.”

Michael Schumacher undskyldte mandag overfor Rubens Barrichello, som du har kunnet læse på BMF1.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BMF1 på Hockenheim 2010 – Søndag Haug: Kom videre »