• Forside

Alonso tror ikke længere på Button og Honda

Hvem vinder VM i år? Ifølge Fernando Alonso var hans største konkurrenter Michael Schumacher/Ferrari, Kimi Räikkönen/McLaren og Jenson Button/Honda. Sådan er det ikke længere. Nu tror Fernando Alonso ikke længere på Jenson Button og Honda.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 20/4 2006 klokken 23:04

Jenson Buttons favoritrolle er nu skiftet ud med Fernando Alonsos holdkammerat Giancarlo Fisichella. Jenson Button og Honda er dog stadig potentielle løbsvindere, men egentlige VM-kombattanter tror Alonso ikke på.

“Kampen er meget hårdere i år. Derfor er jeg overrasket over at have sådan en føring. Hvis jeg ikke havde gennemført de tre løb i træk, så havde situationen set anderledes ud. Det kan sagtens ske for mig.”


Fernando Alonso ser ikke længere Jenson Button og Honda som VM kandidater.

Alonso ser gerne, at han kun har en rival at kæmpe med om VM. Det er nemmere kun at fokusere på en kører i stedet for flere ad gangen.

”Jeg foretrækker at kæmpe mod kun en kører, fordi det er nemmere end at koncentrere sig om flere.”

Men som Formel 1 fan håber vi på, at mesterskabet bliver en dogfight mellem flere kørere og ikke kun Alonso og Räikkönen.

RELATEREDE NYHEDER