Efter at Red Bull-kører og vinder af Englands Grand Prix, Mark Webber, ufrivilligt måtte aflevere sin nyudviklede forvinge til teamkammeraten Sebastian Vettel, og især efter Webbers ironiske svar ”ikke dårligt af en nr. 2. kører” efter teamets hyldest til ham over radioen efter sejren, har det ikke skortet på spekulationer om interne stridigheder hos Red Bull.
Den slags internt fnidder er vand på konkurrenternes mølle, da det traditionelt fjerner fokus. McLarens teamchef, Martin Whitmarsh er i hvert fald ikke utilfreds med situationen.
"Jeg ved ikke, hvad der sker hos dem," sagde Whitmarsh efter det britiske grand prix. "Vi er nødt til at koncentrere os om vores situation. En masse mennesker har spekuleret på forholdet mellem vores to kørere, og faktum er, at der endnu ikke har været en historie. Så forsøger folk at fabrikere en.”
Fernando Alonso og Lewis Hamilton, da de var teamkammerater hos McLaren. De var ikke perlevenner. Her fra Ungarns Grand Prix, 2007.
"Jeg håber, at der er revner og sprækker hos alle vores konkurrenter og at de alle falder fra hinanden, men jeg vil ikke satse på det, at det sker. Vi er nødt til at gøre vores bil hurtigere og forsøge at vinde et mesterskab på denne måde."
Lewis Hamiltons andenplads på Silverstone har styrket kørerens føring i mesterskabet, og Whitmarsh tilføjede, at de interne problemer i Red Bull meget vel kan vise sig at skade rivalernes chancer.
"Jeg tror, at hvis din kørere ikke arbejder sammen, er det en distraktion du skal undgå. Du er nødt til at tænke grundigt over afgørelser, for kørerne er utroligt konkurrenceprægede personer. Ellers ville de ikke have dette job. Så hvis de oplever noget, der ikke upartisk eller fair, så får du virkelig problemer.”
"Der er altid en potentiel spænding imellem to kørere i samme team, når de kæmper om et mesterskab. Vi har oplevet det et par gange. Det er svært, men jeg må sige, at så vidt jeg tror, så står vi rimeligt godt i denne henseende," sluttede Whitmarsh.