Der var engang, hvor der kun var 15-16 løb i kalenderen. Dengang kunne man godt drømme om et løb mere, og det kom der også.
Årets kalender er på 19 løb, og med flere nye løb de kommende år, Indien, Rusland?, Rom, USA, kan kalenderen udvides eller løb droppes.
Den almene Formel 1-fan vil sige, at kalenderen skal udvides, men selv Formel 1 har en grænse, hvor sporten bliver overeksponeret.
Med USAs Grand Prix tilbage i 2012 og Indien i 2011 kan kalenderen hurtigt overstige tyve løb
Det fortæller FOTA-præsidenten Martin Whitmarsh under et FOTA Fan Forum afviklet i London.
”Min mening er, at tyve løb er en del. Jeg synes ikke vi skal have mere end 20 løb.”
”Tyve løb som tredagesarrangementer er 60 dage om året, og tror ikke vores produkt er et, der kan klare mere eksponering end det.”
”Der var en masse personer, der sagde 18 var for mange, nu siger mange at 20 er for mange. Jeg tror ikke vi skal ekspandere over 20.”