107%-reglen vender tilbage

Der vil være maksimalt 26 biler på gridden i 2011, men sandsynligvis vil der komme færre. Den tidligere brugte 107%-regel bliver genindført til næste år, men skal dog kun bruges under den første kvalifikationsfase, kaldet Q1.

Karun Chandhok i Australien . Copyright Motion-Company

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/6 2010 klokken 05:06

En gammel kending vender tilbage til Formel 1. Før knock-outkvalifikation og single-lapkvalifikation blev indført i Formel 1 havde vi en årrække med 107%-reglen.

Den blev indført for at sikre, at de deltagende biler kunne holde et mindstetempo i forhold til de hurtigste.

Havde reglen været i brug i år, så ville den have medført flere løb uden fuldt felt. Dertil har specielt Hispania Racing F1 været for langsomme, men også Virgin Racing har haft biler udenfor de 107%.

Jeg er lidt i tvivl om Lotus, men de ville i det mindste have haft en bil på gridden ved hvert løb i år.

Bruno Senna er en af de kørere, der ville være blevet ramt af 107%-reglen i år.
Copyright Bridgestone Motorsportmedia


Der kan dog gives kompensation for denne regel, men det er løbets officials, der giver denne. Det vil dog kræve, at man under de frie træninger har vist, at man kan køre omgange hurtige nok til ikke at blive påstemplet prædikatet ’en rullende chikane’.

Gridden vil blive bestemt af løbets official, hvis flere kørere får dispensation. Det er på ingen måde utænkeligt, at denne regel vil blive brugt. Et regnvejr under Q1 kan skabe godt med rav i feltet, og tidligere har man set kvalifikationer, hvor kørere er blevet fanget af regnen.

Et godt tiltag, som vil øge sikkerheden, og kræve at alle hold aktivt arbejder mod en udvikling af holdet for ikke at blive fanget af 107%-reglen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Pirelli snuppede dækkontrakten F-Duct ikke tilladt i 2011 »