En klausul i verdensmester Jenson Buttons kontrakt med Brawn Grand Prix var ved at bringe de to parter en tur i retten.
Det drejer sig om en klausul, der lyder at såfremt køreren vinder verdensmesterskabet under hans tid i teamet, så skal teamet overlevere et chassis af den type, som køreren har brugt under den vindende sæson.
De lignede gode venner, men det var de nu ikke, da sæsonen sluttede.
Copyright Brawn GP
Klausulen er kommet offentligheden til kendskab fordi Jenson Buttons eget selskab ’JB Next BV’ har afleveret en stævning til London High Court.
I en email sendt fra Mercedes til Jenson Button i januar skulle der stå:
”Vi har ingen reservechassiser, da der af økonomiske årsager kun blev produceret begrænsede mængder til 2009-sæsonen.”
Er det denne bil Jenson nu får leveret?
Copyright Brawn GP
Ifølge den engelske avis ‘Mail on Sunday’, så skulle Mercedes have tilbudt at bygge en replica af BGP001 til verdensmesteren, men det har Jenson afslået, da der vil mangle det specielle og unikke ved at eje en af de biler, han brugte til at køre til titlen.
Mercedes har nu indvilget i at levere en af de efter sigende kun seks chassiser til den tidligere Brawn-kører. Det bekræfter verdensmesterens talsmand:
”Vi har opnået en acceptabel løsning, så det bliver ikke nødvendigt at mødes i retten over dette.”