Vettel vil gøre det igen

Det største samtaleemne efter Tyrkiets Grand Prix var helt sikkert sammenstødet mellem Red Bull-holdkammeraterne, Mark Webber og Sebastian Vettel. Selv om luften skulle være renset imellem de to, så er Vettel klar til at gøre det igen, altså forsøge overhalingen.

Vettel i pitten . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 8/6 2010 klokken 07:06

Sebastian Vettel udtaler, på trods af sidste uges store virak omkring sammenstødet mellem ham og løbsførende Mark Webber, til BBC at han vil gøre det igen. Det var det rigtige at gøre i situationen.

”Man gør på på tidspunktet, det man føler er rigtigt, og i et sådan tilfælde vil man gøre det igen, fordi man føler det er det rigtige.”

”Jeg havde allerede passeret Mark og prøvede langsomt at komme ind til højre. På det tidspunkt var jeg den førende bil, og normalt er det den førende der bestemmer, hvor han vil køre.”

Sebastian Vettel vil forsøge en overhaling igen, hvis han får chancen.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


”Vi havde kontakt og det var afslutningen på løbet for mig.”

Håndtegnet, som den tyske kører brugte efterfølgende, vil han ikke undskylde for.

”Jeg mener, at det var ret tydeligt for alle på det tidspunkt. Jeg mener ikke, at det var et forkert tegn. Jeg tror alle forstod.”

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mark bekræftet hos tyren i 2011 Rusland på kalenderen i 2014? »