Red Bull Racing ikke Red Bull Racing i 2011?

I seks år har vi kendt til Red Bull Racing i Formel 1, men måske skal vi vænne os til et nyt teamnavn i 2011. Det indikerer Red Bull-ejer Dietrich Mateschitz i et interview med den britiske avis ’Sunday Express’, hvor et titelsponsorat kan komme på tale.

Red Bull-præsident Dieter Mateschitz . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/5 2010 klokken 11:05

Normalt er der ikke meget nyt at hente i de ordinære interviews, der bliver givet til aviser over hele verden, men en ros til teamet og Dietrich Mateschitz, som kom med en udmelding, der kan sige meget, og måske mere end man lige forestiller sig.

”Så snart Red Bull Racing bliver opfattet som et etableret team, kan en titelsponsor måske komme på tale.”

Ifølge avisen ’Sunday Express’ kan et titelsponsorat give holdet et tilskud på 250 mio. kr. På trods af holdet fører VM, udtalte teamchef Christian Horner, at Red Bull ikke har de samme resourser som de etablerede teams.

Vil Red Bull ikke længere være titelsponsor for Red Bull Racing. Copyright Getty Images/Red Bull Racing

McLaren-teamchef Martin Whitmarsh giver dog ikke meget for det, der må opfattes som underspilning.

”Jeg tror, uanset niveauet af penge, og jeg kender ikke niveauet i forhold til resourser, så er de store teams vist ret ens.”

”Red Bull er finansielt veletableret, godt struktureret og godt ledet organisation.”

Om det betyder, at Red Bull Racing, med et VM i bagagen, vil sælge navnerettighederne til holdet efter denne sæson ved vi ikke?

Interviewet kan dog også læses, som om Red Bull i fremtiden vil trække sig ud af Formel 1.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Flot Kevin - Kort Johan Briatore i sag om skattebedrag »