Pirelli vil være eneleverandør

Endnu er næste års dækleverandør ikke fundet endnu, men for Pirelli bliver der ikke noget med dækkrig og flere leverandører. For det italienske dækfirma bliver det eneleverandør eller en anden leverandør.

Sebastian Vettel . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/5 2010 klokken 17:05

Pirelli ønsker ikke at deltage i en ny dækkrig mod en eller flere dækleverandører, såfremt FIA skulle ønske at give det italienske dækfirma dækkontrakten til næste års sæson.

Det bekræfter Pirellis racing manager Mario Isola overfor det franske automobilmagasin ’Auto Hebdo’:

”I øjeblikket diskuterer vi kun en eneleverandørsituation, ikke et åbent marked.”

Da Bridgestone i sin tid meldte ud, at de ikke ville levere dæk efter 2010, blev der stillet en del spørgsmål om, hvem der så kunne være interesseret i at levere dæk. Det er dog ikke længere et spørgsmål om, hvem der er interesseret, men mere hvem der skal levere.

Adrian Sutil skal måske køre på Pirelli i 2011
Copyright Force India


Michelin, Avon Cooper, Kumho, Hankook og nu også Bridgestone er interesseret i at levere dæk til næste år, så nu er det betingelserne for at levere, der skal fastsættes.

FOTA-formand Martin Whitmarsh udtaler i Monaco:

”Den gode nyhed er, at det virker som om at flere firmaer er interesseret i at levere dæk til Formel 1.”

Det bliver ikke i Monaco, at den nye dækleverandør bliver udvalgt, men håbet blandt holdene er, at de kender den nye leverandør senest i Tyrkiet.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Button hurtig i pitten, ikke på banen De nye hold har deres berettigelse i F1 »