Hvor sjovt er det lige for et tidligere totalt dominerende team at se konkurrenten (som ofte er i flertal) løbe med podieplaceringerne?
Den stejlende hingst er ved at være træt af rollen som anden- og tredjeviolin og indleder derfor en aggressiv udviklingsplan og opdatering i løbet af de kommende løb med henblik på at tøjle de toneangivende røde tyre Red Bull.
Fernando Alonso vandt godt nok det første løb i sæsonen for Ferrari, men det italienske team er i øjeblikket et stykke fra dem fart, som de blå biler fra Red Bull har i både kvalifikation og løb.
Fernando Alonso vil gerne først over målstregen igen. Ferrari opdaterer derfor aggressivt på Ferrari F10. Copyright Ferrari Media
Den F-duct (luftkanal ved luftindtaget over førerens hoved), som blev benyttet under Spaniens Grand Prix, har ikke formået at lukke hullet op til frontløberne, og Alonso udtalte efter løbet, at teamets primære fokus nu er at øge den samlede downforce på bilen.
"Hvad angår forbedringer på bilen, så har vi en meget aggressiv plan for at udvikle bilen med henblik på at opnå nogle gode gevinster og forbedringer, som gerne skulle komme i næste løb. Så vi er meget optimistiske," sagde Alonso.
"Kampen om mesterskabet er lang. Der vil være nogle baner, hvor vi vil være tættere på Red Bull og nogle, som i denne weekend (Spanien, red.), hvor vi ved, at det vil være vanskeligere. Men samlet set for de 19 løb, tror jeg, at vi har en pakke og en bil, der kan kæmpe med om verdensmesterskabet, hvilket er det primære mål.”
"Vi er klar over de områder, som vil give aerodynamiske forbedringer. Dybest set tror jeg, at vi denne weekend i Barcelona så, hvor vigtig bilens aerodynamik og maksimale downforce er, og vi måtte kæmpe en lille smule mere, end vi ønskede. Der er der intet nyt i.”
Alonso tilføjede efter , at hans nuværende andenplads i mesterskabet, efter blot fem løb, sætter ham i en god position til at kæmpe om dette års titel.
"Med hensyn til mesterskabet, jeg ved ikke, hvor mange point jeg er bag Jenson. Tre? Det er endnu meget tidligt i kampen mesterskabet," sagde han umiddelbart efter løbet. "Det er dog klart bedre at være på de første tre eller fire pladser end at være ottende eller niende i mesterskabet.”
”Jeg mener, at der er behov for konsistens og gode resultater igennem hele sæsonen. Vi har haft to motorproblemer, et gearkasseproblem, ’jump’ start (bilen gik i stå under starten, red.) og nogle kaotiske løb – men vi er tre point efter de førende, så vi er glade. "