Det, der startede som en rigtig god weekend, endte i stedet som en pointløs weekend og masser af arbejde til mekanikerne. Den svære bybane Marrakech i Marokko bød på høj fart, langsomme marshalls og spektakulære ulykker.
Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/5 2010 klokken 17:05
Johan Jokinen deltog i den forgangne weekend i anden runde af Formel 2-mesterskabet. Det skulle blive en weekend, som han helst vil glemme, men som startede med hurtigste træningstid fredag.
Efter første kvalifikation startede vores danske kører fra plads 5, men som bedste ikke-britiske kører.
I starten af første løb faldt han en plads tilbage efter østrigske Philipp Eng, og herfra gik det skidt. Efter en af mange sikkerhedsperioder i weekenden fik Johan en oplagt overhalingschance på østrigeren.
I høj fart kørte han udenom Philipp Eng, men kom for hurtigt ind i første sving. Det sendte danskeren sidelæns ind i muren, og de første gode point var væk, og første reparation til mekanikerne var forestående.
Johan Jokinen
Copyrigt Formula Two
Timer efter første løbs afslutning var der kvalifikation til søndagens løb på gadebanen. Her besatte det danske talent plads tre i den DASU/Dansk Metal-sponsorerede F2-racer, komplet med en sort næse som erstatning for den næse der blev ødelagt i dækmuren.
Johan Jokinen jagter løbsvinder Philip Eng
Copyrigt Formula Two
Man kunne mærke, at der ville ske noget i andet løb, og man skulle kun vente en halv omgang før et spektakulært uheld sendte fem biler ud af løbet. Den ene i en regulær flyveulykke, hvor køreren slap imponerende heldigt fra uheldet.
Da løbet efter en lang sikkerhedsperiode blev sat i gang igen lå Jokinen på en flot plads to. En kikset genstart sendte danskeren ned på plads tre, men her lå han godt indtil en fejl i en chikane på ny bukkede bilen. Dermed var der ingen point til den 19-årige kører, og weekenden kunne officielt kaldes en skuffelse.
Johan Joikinens ødelagte F2-racer
Copyrigt Formula Two
Podiepladsen var en mulighed i første løb, men i andet løb var podiepladsen sikret, hvis Johan kunne have holdt sig væk fra murene.
Jokinen var dog ikke den eneste dansker, der var i Marokko og ikke den eneste kører, der ramte muren. Under kvaifikationen til WTCC-løbet sendte Michel Nykjær sin SEAT-racer i muren i den samme chikane, som Johan ramte søndag.
En svær weekend på den smalle Marrakech bybane, der bød på mere kørsel bag sikkerhedsbilen end race på gadebanen.
En lokal tilskuer
Copyrigt Formula Two
Om tre uger går det løs på Monza-banen i Italien
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.