Martin Whitmarsh indrømmer McLaren fejl

McLarens teamchef, Martin Whitmarsh har indrømmet, at de begik en fejl, da de valgte ikke at udsende sine biler i begyndelsen af kvalifikationen. Det resulterede i, at Button starter som nummer 17, og Hamilton som nummer 20.

Af: Tommi Pedersen (tp@bmf1.dk) d. 3/4 2010 klokken 17:04

Både Lewis Hamilton og Jenson Button blev elimineret allerede i første del af kvalifikationen, fordi holdets vejr radar forudsagde, at der ville være tørt ved slutningen af sessionen, men i stedet tog regnen til, og gjorde det umuligt at sætte en god tid.

”Vi troede på vejr radaren, men vi kan selvfølgelig godt se bagefter at det ikke var så ”smart”. Vi kan sagtens stikke hånden ud og mærke at det regner, men det fortæller ikke om regnen stopper om 5 minutter.”

”Vi har jo et fantastisk eksempel fra sidste uges Grand Prix, i Australien, hvor Jenson Button kaldte på os, og ville skifte dæk, mens der stadig var vådt, men det kan køreren bedre bedømme, da han er derude på banen. Nogle gange må vi tage en chance, og i dag tog vi altså den forkerte beslutning.” sagde Whitmarsh.

Han tror dog stadig, at både Hamilton og Button kan kæmpe med om sejren i morgen, da regn og sikkerhedsbil kan få ret store indflydelser på løbet i morgen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Malaysias Grand Prix: Kvalifikation - LIVE. Red Bu Malaysias Grand Prix: Løbet - LIVE - Vettel vinder »