Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 24/3 2010 klokken 19:03
Som et led i FIA præsidentens, Jean Todt, nye tiltag med folk med kørererfaring som stewarts til løbene, er danske Tom Kristensen blevet udpeget til at tage rollen i denne weekends løb i Melbourne.
Der er ikke mange danskere, som ikke ved, at Tom Kristensen er konge af Le Mans, men han har også erfaring fra Formel 1, omend ikke som aktiv løbskører.
I årene 1998-2000 kørte Tom en del test for både Minardi, BAR og Williams, ligesom han har en fortid i både Formel 3 samt er indehaver af diverse touringcar-mesteskaber.
Dette betyder formentlig, at vi danske seere må undvære ham som kommentator på TV3-puls denne gang.