• Forside

Red Bull kører gaderace igen

Denne gang er det Belfast, den nordirske hovedstad, som lægger asfalt til Red Bulls reklamer.

Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 18/3 2010 klokken 11:03

Red Bull er griddens mest flamboyante hold. Bevares, hverken Vettel eller Webber er en Irvine, Kimi eller Jenson Button. Men udenfor banen, der gør Red Bull meget for at promovere Formel 1 og selvfølgelig også deres eget brand.

Denne gang er det Dublin, som lægger asfalt til reklamen og oplevelsen af en brølende Formel 1-motor.

Som altid, har Red Bull hevet en moden herre ud af mølposen og dermed parkeret David Coulthard i bilen, der skal gøre reklame.

Sidst DC viste en Red Bull racer frem, røg han, som så mange andre F1 kørere, i en fartfælde.

Det foregår lørdag, foran rådhuset i Belfast, mellem kl. 8 og 16, hvor der vil være adgang til en Red Bull-garage og fremvisning af holdet.

Så er du en af vores mange faste læsere og opholder dig i Nordirland, så slå et smut forbi rådhuset på lørdag.

RELATEREDE NYHEDER