Mercedes tilfredse

Hverken Nico Rosberg eller Michael Schumacher opnåede en podieplads i dagens løb, men det var alligevel en tilfreds teamchef, Ross Brawn, der efter løbet udtalte sig om løbet, som gav point til begge kørere.

Mercedes' tekniske chef Ross Brawn . Copyright Mercedes GP

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/3 2010 klokken 18:03

Nico Rosberg har i denne weekend været Michael Schumacher overlegen, men der var ikke den store forskel mellem dem, da de tog plads fem og seks i dagens løb.

Hvor Michael Schumacher hentede en placering i løbet, så endte Nico Rosberg på samme placering, som han startede.

Nico Rosberg udtalte efter løbet:

”Jeg havde en god start i dag og var glad for at kunne afslutte første omgang i fjerde position. Men jeg manglede fart på optiondækkene (de bløde dæk, red.) i det første stint. Lewis slog mig på strategi ved pitstoppet, hvilket vi er nødt til at analysere senere for at se, hvad der er sket.”

Nico Rosberg
Copyright Bridgestone Motorsport


”Jeg kunne ikke tage Sebastian til sidst, da jeg tabte greb i den beskidte luft, når jeg kom tæt på ham. Men en femteplads er en god start for os, og jeg har tiltro til, at vi kan udvikle os her.”

Michael Schumacher startede sit comeback fra plads syv, hvilket var den samme placering, som han i sin tid debuterede på i løbet på Spa 1991. I modsætning til dengang gennemførte og avancerede Michael i løbet.

”Efter tre år væk er jeg glad for at kunne sige, at jeg havde det sjovt i dag, specielt i begyndelsen med den gode start, jeg fik. Jeg kan sagtes leve med en sjetteplads, og det giver både mig og teamet en god base at arbejde ud fra.”

Michael Schumacher
Copyright Bridgestone Motorsport


”Jeg har stor tiltro til, at vi kan forbedre bilen. Arbejdet med holdet før vores første løb sammen har været positivt, og drengene gjorde et godt arbejde, så jeg vil gerne takke dem for deres opbakning i mit comebackløb. Vi ved, at vi har noget vej endnu, men vi skal nok nå det. Sæsonen er lang.”

Teamchef Ross Brawn var godt tilfredse med sine to kørere efter løbet:

”Nico og Michael udførte et stort arbejde denne weekend med at slutte i femte- og sjette position, nu er vi nødt til at give dem bilen der kan forbedre disse placeringer. Vi var ikke hurtige nok i dag og vores fart var ikke til at slutte højere op i feltet og kæmpe om podieplaceringerne.”

Mercedes' teamchef Ross Brawn
Copyright Mercedes GP


”Vi har hårdt arbejde foran os, men jeg er sikker på, at vi kan udvikle bilen i de næste par løb. Holdet præsterede ekstremt godt denne weekend og for vores løb med vores to nye kørere, så opnåede vi alligevel to stærke pointscorende placeringer.”
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Force India tilfreds Den virkelige årsag til Vettels problem fundet »