Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 11/3 2010 klokken 18:03
McLaren har måtte slæbe en modificeret bagvinge med til Bahrain, hvis FIA skulle afvise den bagvinge, som McLaren har testet med i februar. Bagvingen skulle give Jenson Button og Lewis Hamilton en hastighedsforøgelse på op mod 6 km/t.
FIA’s tekniske chef, Charlie Whiting, har i dag inspiceret hele MP 4-25, og givet den tommelfingeren op. Bilen, og dermed også bagvingen, er godkendt, og McLaren kan derfor stille til start uden risikoen for en ’Winggate’ efter løbet på søndag.
I morgen får vi at se om den nye bagvinge kan være medvirkende til, at McLaren slutter øverst på træningslisterne.