F1-testen med Helio Castroneves bag rattet en en Ferrari skete i fredags, hvor brasilianeren kørte F2002 raceren på Miami-Homested ovalens infield, og Helio Castroneves lovede arrangørerne problemer fra starten af.
Problemerne var dog af positiv karakter, og Castroneves glædede sig meget.
”Det er en fantastisk mulighed for at prøve en Formel 1 bil. Jeg skal bare have det sjovt, men det bliver interessant, når de vil kalde mig i pit – Det er ikke sikkert, at jeg ønsker at stoppe med at køre den.”
Helio Castroneves prøvede denne F2002.
Dette er forståeligt nok, når man tænker på, at F2002 brød alle rekorder, da den kom frem. Det var dog ikke Ferrari Formel 1 teamet, som stod som arrangør af testen, men i stedet arrangørerne af det årlige North American Ferrari Challenge Series.
Efter sigende gik testen godt. Vi har ikke kunne finde nogle reaktioner på testen endnu, så måske ligger Helio Castroneves stadig og høvler omgange af.
Men hvem ville ikke have lyst til det med den bil.