Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 1/3 2010 klokken 10:03
I denne svada som Stefan GP postulerede fredag, stod der en meget positiv ting imellem alt det negative. I denne uge får vi Stefan GP præsenteret for offentligheden, og forventningerne er store.
”I løbet af næste uge vil vi vise vores Stefan Formel 1-bil til pressen, som det endelige bevis, der burde putte os på gridden i Bahrain.”
Den tidligere Toyota-udviklingskører Kazuki Nakajima er præsenteret som SGP-kører. Ifølge Autosport er Jacques Villeneuve på vej til Toyotas hovedkvarter i Köln, hvor han skal have lavet et sæde til S-01.
Test- og reservekører til Stefan GP formodes at blive den sponsorstærke Paster Maldonado, der sidste år var holdkammerat med Nico Hülkenberg hos ART i GP2.
Autosport skriver, at præsentationen kan komme til at foregå onsdag nær hovedkvarteret i Köln, men det er ikke bekræftet nogle steder endnu.