Efter nogle år med 2 dækmærker i Formel 1, trak Michelin sig ud i 2006, og overlod derefter det hele til Bridgestone.
Nu har har Bridgestone imidlertid erklæret at de ikke ønsker at fortsætte, hvorfor jagten på en ny leverandør er sat ind.
Vi har tidligere her på siden kunnet fortælle, at der var nogle koreanske firmaer der var interesseret, men det har åbenbart ikke været umiddelbart interessant for FIA, for jagten er ikke stoppet.
Nu har Michelin bekræftet at de overvejer at træde ind på scenen, men ikke uden betingelser.
Brasilien var det sidste Grand Prix for Michelin
”Det er vigtigt for os at vi kan bruge Formel 1 til at demonstrere hvor meget der kan gøres for brændstofforbruget og CO2-udslippet ved at bruge de rigtige dæk, og den viden man får i Formel 1, skal gerne kunne omsættes til brug for almindelige gadebiler,” fortæller Jean-Dominique Senard fra Michelin.
FIA har indtil videre ikke kommenteret på sagen.