• Forside

Tag med BMF1 til Formel 1

Så er det ved at være slut for dette tilbud. Husk at mandag den 15. februar er sidste dag for tilmelding til årets Formel 1-tur. Bil Magasinet Formel 1 er stolte af, i samarbejde med Grand Prix Tours, at kunne bringe vores læsere dette rigtig gode tilbud.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 11/2 2010 klokken 10:02

Bil Magasinet Formel 1 er stolte af at kunne præsentere vores læsere for et rigtigt godt tilbud. I samarbejde med Grand Prix Tours har vi fået strikket en tur sammen, som vi godt kan være stolte af.

Ud over selve Formel 1-løbet bliver der også mulighed for at møde motorsportseksperten- og fotografen Peter Nygaard, samt opleve det danske racertalent Michael K. Christensen i hans MW Arden GP3-racer på banen foruden de unge løver i GP2-klassen.

Vi tager afsted torsdag den 22. juli ved middagstid/eftermiddag (afhængig af opsamlingssted) og kommer hjem mandag den 26. juli op af formiddagen.

Turen inkluderer tribunebillet på Nordtribunen, der ligger lige efter første sving ved pitudkørslen. Her kan Grand Prix Tours tilbyde en overdækket tribune og en udækket. Ud over tribuneplads er der to hotelovernatninger på Hotel Panorama (***) i Neustadt an der Weinstrasse. Der er morgenmad på hotellet både lørdag og søndag.

Hockenheim-banen lægger i år asfalt til det tyske Grand Prix. Her er det dog fra afslutningen af Tom Kristensens DTM-karriere.
Copyright DTM


Vil du med på denne tur så skal du ringe direkte til Grand Prix Tours på telefon 70 20 63 83 og bestille rejsen. Ved bestilling skal du oplyse, at det er på Bil Magasinet, at du har set tilbuddet. Dermed får du turen til den gode pris, men skynd dig lidt. Tilbuddet gælder kun til 15. februar.

Pris pr. person ved delt dobbeltværelse er henholdsvis 3.800 kr for udækket tribune og 4.300 kr for overdækket tribune. Der er mulighed for enkeltværelse ved ekstratillæg på 400 kr.

Prisen inkluderer:
Busrejsen
2 hotelovernatninger på Hotel Panorama *** i Neustadt an der Weinstrasse
2 x morgenmad på hotellet
Transfer til banen fredag, lørdag og søndag
Entrébillet kategori Nordtribühne B, overdækket eller ej

Der er god mulighed for at tage billeder fra tribunen.
Copyright Michael Ewert


Der samles op i både Jylland og på Sjælland. Turen starter torsdag eftermiddag og man kommer hjem mandag formiddag. Afhængig af dit arbejde kan man måske nøjes med en fridag fredag.

BMF1 har valgt Hockenheim for at opleve de mange tyske fans, der vil forvandle banen til et rent inferno af farvestrålende kulørte Schumi-fans, som vil hylde den syvdobbelte verdensmester på hjemmebanen.

Han skal dog nok få konkurrence fra de andre tyske kørere, der gerne vil have deres del af opmærksomheden, og så er der lige det gamle Ferrari-hold med Felipe Massa og Fernando Alonso samt ærkerivalerne fra McLaren med de to verdensmestre Lewis Hamilton og Jenson Button.

Mark Webber jubler efter sin første sejr er kørt i hus.
Copyright Michael Ewert


Vi må heller ikke glemme de nye teams. Endnu er det for tidligt at sige om alle hold vil være på banen, når cirkusset kommer frem til Tysklands Grand Prix sidst i juli. Men det er helt sikkert, at de etablerede hold vil være der, og her vil Red Bull Racing gerne gentage sidste års 1-2 sejr på den anden tyske bane Nürburgring.

Her fra BMF1 håber vi på at se så mange af Jer på turen som muligt.