Toyota Motorsport GmbH siger farvel til deres mange fans, sponsorer og ansatte efter otte års Formel 1-racing og hele 10 års engagement i Formel 1. Det gør de på en speciel webside, som de har oprettet til det ene formål.
Websiden kan findes på http://ms.toyota.co.jp/en/ og trykker man på det lille banner ’A Virtual Goodbye to Formula 1’ så kommer der endnu en lille side, hvor man bl.a. kan se Toyotas specielle afskedsvideo, der varer 8.08 minutter.
Den indeholder videoklips ligefra prøvekørslerne i 2001 til sidste sæson i 2009, og man skal være en hård banan, hvis man ikke lige trækker på smilebåndet et par gange.
Toyota farvelkage
Copyright Toyota Motorsport
Videoen er underholdende klippet sammen, og man mærker den gode stemning, der har været på holdet selv om det ikke altid er gået lige godt på banen.
Hjemmesiden vil være aktiv i 2010, muligvis længere og skal fungere som et arkiv over Toyotas Formel 1-historie.