På Mercedes-Benz Museum i Stuttgart har Mercedes fremvist den bemaling, som dette års racer bliver holdt i.
Nico Rosberg og Michael Schumacher trak klædet af sidste års nu Mercedes-bemalede BGP001 foran 600 tilskuere, hvor af de 200 var specielt inviterede Mercedes-Benz gæster.
Den nye bemaling er holdt i sølv, men med flourescerende grøn og sølv, samt en næsesektion med sort kulfiber fremhævet. De grønne farver er en henvisning til sponsoren Petronas, som Mercedes snuppede for næsen af flere andre teams.
MGP W01 (dog i form af BGP001) med Nico Rosberg og Michael Schumacher Copyright Mercedes GP
Selv om det egentlig skulle være afsløringen af den nye bemaling, der skulle være i centrum, så var det Michael Schumachers comeback til Formel 1, og så lige for Ferraris ærkerivaler, der var fokus på.
Her kommer udvalgte kommentarer fra den udsendte pressemeddelelse.
Michael Schumacher udtalte:
”Endelig starter 2010 Formel 1-sæsonen. Jeg er nødt til at sige, at jeg er helt klar til denne nye udfordring. Denne sæson føles som en genstart for mig og jeg er meget motiveret. Jeg er overbevist om, at Mercedes GP Petronas vil være i en god position til at kæmpe om mesterskaberne denne sæson, og jeg vil gøre mit for dette.”
”At køre for Mercedes-Benz er som at afslutte en cirkel for mig, da jeg startede min racerkarriere med stjernen på min hjelm. Det er endnu en grund til, at jeg ikke kan vente med at komme i gang igen.”
Mercedes' nye kørerduo Copyright Mercedes GP
Schumis holdkammerat Nico Rosberg udtalte:
”Man kan virkelig føle Mercedes-Benz’s succesfulde motorsportshistorie her på museet i Stuttgart, og at blive en del af det nye Silver Arrows og dets racerhistorer gør mig utrolig stolt og motiveret.”
”Jeg har set, hvor hårdt teamet arbejder på den nye bil, og jeg kan ikke vente med at få muligheden for at køre den i Valencia næste uge.
Mercedes GP teamchef Ross Brawn Copyright Mercedes GP
Mercedes GP teamchef Ross Brawn udtalte:
“Vores team har arbejdet ekstremt hårdt det sidste år og gennem vinteren på udviklingen af MGP W01 og alle i teamet ser frem til starten af test I Valencia næste uge."
"Vi har to eksceptionelle kørere i Nico og Michael, som vil danne en af de mest spændende og bedste makkerskaber på gridden, og med støtte fra Mercedes-Benz, Aabar og vores nye hovedsponsor Petronas og resten af vores samarbejdspartnere, ser vi alle frem til 2010-sæsonen med en vis forventning.”
Den nye bemaling præsenteres Copyright Mercedes GP
Mercedes-Benz motorsportsansvarlig, vicepræsident Norbert Haug udtalte:
”Med dagens præsentation af vores nye Mercedes GP Petronas Formula One Team, begynder et nyt og måske vigtigste kapitel i Mercedes-Benz over 100 år lange motorsportshistorie.”
”Jeg byder et varmt velkommen til alle vores kolleger fra sidste års verdensmesterteam Brawn GP, ledet af Ross Brawn og Nick Fry, til Mercedes-familie. Der ligger nogle udfordringer foran os og vi gribe dem an med energi, stabilitet og masser af motivation.”
Vi har nu fået nogle billeder, men arbejder stadig på at få nogle flere fra denne, årets første præsentation.