• Forside

Schumacher sælger til Schumacher

Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvor dedikeret Michael Schumacher er i hans Formel 1-comeback, så fortæller følgende måske lidt om hans engagement. Michael har solgt sit gokartcenter i Kerpen til lillebror Ralf.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 10/1 2010 klokken 12:01

Michael Schumacher har solgt sit populære ’Michael Schumacher Kart and Event Center’ til lillebror Ralf. Det sker fordi Michael ikke længere har tiden til gokartcenteret med hans nye Formel 1-engagement.

Det skriver den tyske sportsavis ’Sport Bild’.

En medarbejder fra Michaels gokartcenter sagde til ’Sport Bild’:

Michael er nu helt fokuseret på Formel 1. Af denne grund havde han ikke længere nok tid til gokartcenteret.”

”Med Ralf, bliver den (banen) i det mindste i familien.”

Model Nicolai foran RS Kart & Bowl.
Copyright Michael Ewert


Dermed bliver Ralf Schumacher dobbelt gokartcenterejer. Ralf har sit eget gokartcenter i Bispingen. Jeg har haft fornøjelsen af at prøve dem begge om end i 2001 henholdsvis 2007, og der var begge baner udfordrende og gode.

Et kig ud over den indendörs bane.
Copyright Michael Ewert