2009 blev en sæson, som man sent vil glemme.
Det var året, hvor alle racere var fuldstændigt redesignet, idet reglerne for design var lavet fundamentalt om. Selv da bilerne stillede op til løb, var der endnu ikke helt klarhed over reglerne, hvilket medførte Diffuser-sagen.
Uheldet i første sving i Australien
En anden sag vi meget hurtigt fik smidt med, var Liegate skandalen, hvor Lewis Hamilton angiveligt var blevet bedt om at omgå sandheden lidt letsindigt. Dette kostede jobbet for først Dave Ryan, og sidenhen blev sågar Ron Dennis sat på græs.
Ron Dennis måtte give tøjlerne videre
Vi havde nogle helt nye frontspillere på gridden. Red Bull og Brawn GP havde gjort hjemmearbejdet bedst, og ikke mindst var Brawn GP en overraskelse.
Sidstnævnte bygger på et Hondahold, som ikke kunne få noget til at fungere, hvorefter det gennem lange, trange og lukningstruede forhandlinger lykkedes at få stablet et løbsklart hold på benene, som ovenikøbet løb af med 6 sejre på første halvdel af sæsonen. Brawn GP endte med at blive verdensmestre, og de endte med at skabe en verdensmester i Jenson Button. Det var der vidst ikke mange, der havde troet på i 2008.
Mirakelmændende Ross Brawn og Nick Fry
Ferrari og McLaren, som jo er de normale frontløbere, havde ikke været så heldige. Ferraris F60 var ikke god nok, og blev det heller aldrig. Mest succes så vi fra Kimi Räikkönens side, da det trods alt lykkedes ham at vinde på sin belgiske favoritbane, Spa Francorchamps.
Derudover blev Ferraris sæson nok mest præget af Michael Schumachers forsøg på at træde ind for sin hårdt skadede ven og kollega, Felipe Massa, da denne fik en fjeder i hovedet i Ungarn. Schumachers comeback for Ferrari blev ikke til noget, da han har kæmpet med en nakkeskade, som ikke ville heles ordentligt.
Felipe Massa på Hungaroring, før det gik galt
McLaren startede året ud med en bil der bedst kan beskrives som katastrofal. Den forsvarende verdensmester, Lewis Hamilton, havde simpelthen ikke fået et våben og forsvare sin titel med, og han kunne blot se passivt til at Button, Vettel og de andre kæmpede om hans pokal.
Dette ændredes radikalt i Tyskland. Under træningerne, samt kvalifikationen på Nürburgring, så vi en helt anden McLaren med Hamilton bag rattet, uheldigvis holdt det under løbet kun til første sving, hvorefter han måtte halte i pit. Bedre gik det sidenhen, men da var titelkampen overstået.
Lewis Hamilton med den nye aero-pakke
Renault havde en sæson, der nok helst skal glemmes. Crashgate skandalen stjal billedet fuldstændigt fra de racere som egentligt heller ikke gjorde det særligt godt på banen. Flavio Briatore blev smidt helt ud af motorsport, og Bob Bell måtte indsættes som midlertidig leder.
Renault største aktiv, Fernando Alonso, meddelte at han fra 2010 skal køre for Ferrari, og hans erstatning, Robert Kubica, slår sig usikkert i sit kontrakt-tøjr, da Renault pludseligt gik hen og solgte aktiemajoriteten i holdet.
Briatore blev forvist fra motorsport
Desværre blev det også året hvor vi måtte sige farvel til to af de store fabrikshold.
BMW som i sin tid købte Sauber, nåede meget godt på de år de var med, men 2009 blev et rædselsår. Da der samtidig indtrådte en økonomisk krise i verden, valgte de at trække stikket ud. Holdet blev solgt tilbage til Peter Sauber, og han er nu i gang med at få noget fornuftigt ud af det Hinwill-baserede hold.
Peter Sauber
Det andet farvel blev til Toyota, som jo har kørt med nogle astronomiske budgetter, og nogle høje ambitioner. Desværre blev ambitionerne aldrig indfriet, og en økonomisk nedtur for fabrikken virkede som en god undskyldning til at gøre en ende på eventyret.
Toyota farvelkage
Red Bull havde virkeligt fået lavet en god bil i år. Adrian Newey havde pludselig mulighed for at skabe noget nyt, helt fra bunden, og ikke blot bygge videre på en gammel Jaguar, og Red Bull viste sig hurtigt at være blandt de absolut bedste biler på gridden, også selvom de startede året uden dobbeltdiffuseren, som Brawn GP og Toyota startede året succesfuldt med.
Våd Red Bull
Det mest spændende, der skete for Toro Rosso, var vel egentligt at Sebastian Bourdais blev fyret og erstattet med en ung spanier med et svært navn, Jaime Alguersuari. Om Jaime gjorde det godt nok, mangler vi endnu at finde ud af. Hans holdkammerat, Sebastian Buemi, er blevet bekræftet til næste år, men den helt officielle udmelding på Jaime mangler stadig.
Jaime Alguersuari
Force India var til 2009 blevet udstyret med Mercedes-motorer. Dette viste sig nok at være den bedste motor i feltet, uanset om der var KERS på den eller ej. Brawn og McLaren kørte også med den, men kun McLaren kørte med KERS. Fisichella nåede da også at køre et suverænt godt løb på Spa, hvor Räikkönens Ferrari alene kom forbi, fordi den havde KERS monteret.
Kimi Raïkkönen med KERS ombord
Når vi nu taler om KERS. 2009 bliver måske det eneste år hvor vi så denne tekniske anordning. Lidt synd hvis du spørger mig, fordi den giver nogle muligheder for forskellig taktik imellem holdene.
Ferrari og McLaren kørte stabilt med KERS. BMW-Sauber forsøgte med den ene bil, men forlod det, og Renault vurderede det fra bane til bane. I starten af året kunne man tydeligt se at KERS-bilerne ikke kunne være med, hvorimod anden halvdel af året gav et andet billede.
KERS er fortsat tilladt, men FOTA-medlemmerne (Formula One Teams Association) er blevet enige om ikke at bruge det fremover.
FOTA's lidt bedagede gruppebillede
Med dette lille tilbageblik på en spændende 2009 sæson ønsker vi dig og din familie en glædelig jul fra alle os på BMF1.
BMF1s stambar på Nürburgring