Richard Branson kiggede langt efter den første kvindelige Formel 1-kører i nyere tid, da han præsenterede sin kørertrio for et par dage siden.
Timo Glock, Lucas di Grassi og Alvaro Parente er holdets tre kørere i 2010, men Lucas di Grassi skulle have været en kvinde.
Lucas di Grassi skulle have været en kvinde. Copyright Virgin Racing
Den 59-årige Richard Branson havde inden præsentationen af Virgin Racing været på kvindejagt, og det var ikke for at se, hvem der så bedst ud i bikini. Derimod ville han bringe forandring til Formel 1 med den første kvindelige Formel 1-kører siden Giovanna Amati tilbage i 1992.
”Vi ville have elsket at have nogle kvindelige kørere, vi havde et seriøst kig rundt i verden.”
”F1 er en udmattende og fysisk sport, og det ser ikke ud som om, der er nogen kvindelige kørere derude, der kan klare det.”
Virgin chef Richard Branson
Hvad så med Danica Patrick hører jeg dig sige? Joh, hende kiggede holdet også på.
Teamchef Alex Tai udtalte:
”Der er Danica Patrick fra IndyCar – men det er en helt anden slags sport – og en F1-bil er meget sværere at disciplinere.”
Godt nok fandt Richard Branson ikke nogen kvinde endnu, der levede op til kravene, men i USA kører et par spændende kvinder rundt.
Simone de Silvestro tester en IndyCar-racer Copyright Shane Seneviratne - Team Stargate Worlds
Ana Beatriz fra Indy Lights-klassen og den schweiziske racerpige Simone de Silvestra har gjort det ganske glimrende i i 2009. For Simones vedkommende tabte hun først Champ Car Atlantic-mesterskabet da en mandlig kollega kørte hende af banen i finaleløbet på Laguna Seca.