• Forside

Fry bekræfter Schumacher-snak

Mercedes GP-chef, Nick Fry, har nu officielt bekræftet at det nye Mercedes hold forhandler med Michael Schumacher omkring et comeback til Formel 1. ”Schumacher vil have meget stor betydning for holdet,” siger han.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/12 2009 klokken 11:12

Spekulationerne omkring Michael Schumachers forestående comeback til Formel 1 tager til for hver dag.

Nu smider Nick Fry yderligere benzin til bålet, ved at bekræfte, at Mercedes GP, det tidligere Brawn GP, taler med den 7-dobbelte, tyske verdensmester.

”Han vil være rigtig god at få med på vores hold,” udtalte Nick Fry i et interview med BBC.

Michael Schumacher, der har en aftale med Ferrari omkring udvikling af deres gadebiler, har også fået frihed til at afbryde samarbejdet med den italienske producent, hvis han har lyst til at køre for Mercedes.

”Jeg kan desværre ikke bekræfte, at Michael vil køre for os, på nuværende tidspunkt,” kom det yderligere fra Fry. ”Men vi håber på, at det vil lykkes.”

”Hvis Michael alligevel ikke ønsker at komme tilbage til Formel 1, har vi fortsat flere mulige kandidater, men det er helt op til ham.” sluttede Nick Fry.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER