Chefen for det nye hold, Lotus F1-team, har via Twitter bekræftet at den første kører er ansat til teamet. Indtil videre er der ikke nogen officielle udmeldinger om noget, ligesom der heller ikke er sat navn på køreren.
Den mest sandsynlige kandidat er dog italienske Jarno Trulli, som længe har været sat i forbindelse med teamet.
Jarno Trulli. Måske kommende Lotus-kører
Teknisk chef, Mike Gascoyne, har udtalt at man regner med at Fairuz Fauzy får rollen som test- og reservekører.
”Vi vil ikke risikere hans talent ved at sætte ham i en løbsbil, førend han har fået erfaring til det,” fortæller Gascoyne.