Jaime Alguersuari overtog den ledige plads i Red Bull-familien, men overtog også Sebastien Bourdais’ sæde hos Toro Rosso.
Hvor Brendon Hartley droppede Formel 1 for at koncentrere sig om de to primære serier, så valgte den spanske Red Bull-stjerne at bevare sin plads hos Carlin Motorsport i WSR.
Jaime Alguersuari
Det skulle han dog ikke have gjort, har han nu i bagklogsskabens tegn måtte erkende. Overfor den spanske avis ’Diario Sport’ sagde han.
”På den ene side var det meget produktivt, men det var også en stor fejl.”
”Jeg brugte energi på to specielle biler, og kunne derfor ikke fokusere på kun en. Jeg kunne ankomme til løbene, og de andre var på 120%, men det var jeg ikke. Det var en fejl.”
Den unge kører forventer dog, at 2010 kommer til at gå bedre. Han har fået mere erfaring og vil midt på sæsonen kende de fleste baner. Eneste problem lige nu er, at det kun er holdkammeraten Sebastien Buemi, der er blevet bekræftet for 2010.
“Der kommer seks dage med pre-sæsontest, og det vil uden tvivl skabe en god bund for at slutte sæsonen på den bedste made.”
Den spanske kører skulle have droppet WSR og fokuseret 100% på Formel 1. På billedet er det dog Marco Sørensen, der tester en WSR-racer på Motorland Aragon
”I starten bliver det svært fordi jeg ikke kender ikke så mange af banerne, men til sidst vil jeg være god nok.”