Det er ikke kun Jackie Stewart, der mener Michael Schumacher burde vågne op og indse, at han nu har nået en alder, hvor det kun er et spørgsmål om tid før han slår sig ihjel i en ulykke.
De italienske medier som enten forguder eller afskyer deres helte bragte i går overskrifter, som ikke kan have været specielt glædelige for Michael Schumacher. ”Den røde depression” skriver italienske ´La Gazzatta dello Sport’ og ”Mareridtet er vendt tilbage” skriver ’La Repubblica’ efter løbet på Albert Park.
Starten på det australske Grand Prix
Johnny Herbert, der kørte sammen med Michael Schumacher i 1995 og nu arbejder for Midland Racing F1 opfordrer også Michael Schumacher til at sige stop.
”Hvis han er klog, så stopper han efter dette år.”
Den spanske avis ’Marca’ skriver, at ”Alonso æraen er begyndt” og siger, at Michael Schumacher nu viser tegn på hans alder.
Fernando Alonso siger Michael Schumacher snart vinder igen
Der er dog en kører, som mener folk overdriver. Køreren som overtog Michael Schumachers verdensmestertitel; Fernando Alonso siger:
”Han (Michael Schumacher) er en stor kører og jeg tror ikke han trækker sig tilbage. Han er snart tilbage i vindende form. Han fortjener respekt.”
Spørgsmålet er om Michael Schumacher trækker sig fra Formel 1. At dømme efter Ferrari/Kimi nyheden på Bilmagasinet Formel 1, så ser det ud til, at han trækker sig.