Hvis Toyota om nogle dage vælger at offentliggøre, at de trækker sig fra Formel 1 – allerede fra og med 2010 – ser fremtiden ikke så lovende ud for overraskelsen, Kamui Kobayashi, der i to løb, på flotteste vis, har erstattet skadede Timo Glock.
Den japanske F1-rookie har imponeret alle med sine to løb i Brasilien og Abu Dhabi. I sidstnævnte Grand Prix blev det til en flot 6. plads.
Kamui Kobayashi får de sidste dessiner inden start. Bliver han og Toyota i Formel 1?
Efter søndagens løb på Yas Marina Cirquit fortalte den 23-årige kører til reportere, at han ”ikke har noget budget” at falde tilbage på i GP2 i 2010.
”Jeg må nok rejse tilbage til Japan for at arbejde sammen med min far i hans sushi-restaurant,” sagde Kobayashi. "Sådan var det for to måneder siden.”
Mon ikke et par af de andre teams får en sludder med talentet inden da?