Der var både forsigtighed og spænding at spore hos de mange kørere.
Specielt de store teams lod de mindre teams kørere få æren af at udforske den nye asfalt først, så der gik lang tid i første træning, før en af kanonerne skød en omgang af.
Banen var støvet og tiderne var ikke specielt hurtige i forhold til GP2 Asia-kørernes tider fra sidste weekend. Først da støvet blev kørt væk begyndte de bedre tider at komme. Der blev prøvet grænser af, og Yas Marina Circuit er da også bygget med store afkørselsarealer.
Hurtigst efter første træning var McLarens Lewis Hamilton. Han var den eneste kører, der formåede at komme under 104 sekunder, mens der var hele elleve kørere indenfor de næste 11 tiendedele.
Kamui Kobayashi på vej ud af pitten
Anden træning begyndte noget køligere. Tidspunktet var rykket til klokken 17 lokal tid, og det gav køligere om end stadig varme temperaturer. Det kunne ses på tiderne, der hurtigt blev kørt under den første trænings hurtigste tid.
Flere kørere var ude og finde grænserne på banen, og en enkelt kører fandt sin motors grænse. Robert Kubica tog livet af endnu en hårdtprøvet BMW-motor, og må derfor undvære næsten en halv træningssessions viden og erfaring.
Robert Kubica
Lewis Hamilton og Jensen Button lå længe og sloges om at være den hurtigste godt forfulgt af Red Bulls Sebastian Vettel. Først med få minutter tilbage satte Heikki Kovalainen bløde dæk på McLaren-raceren og gik ude og knaldede dagens bedste tid af.
1:41.300 endte Heikki med at køre og det giver forhåbninger om en kvalikationsomgange under 101 sekunder.
Dagens positive overraskelse blev Kamui Kobayashi, der kørte den femtebedste tid i dag. Han sagde i går, at det at banen var ny ville gøre, at han ikke var lige så handicappet som på Interlagos, som de fleste kørere har mindst to års erfaring på.
Sebastian Vettel
Der var stor tilfredshed at spore hos flere kørere. Yas Marina Circuit er en underholdende bane for kørere, og Jenson Button var svært begejstret over, at hans forventninger blev gjort til skamme. Oppefra ser layoutet ikke særlig spændende ud, men at køre på den er noget helt andet.
”Når man ser på layoutet, så ser den ikke særlig spændende ud, men når man så kører på den... den er fantastisk.”
Alle teams brugte den sene træning på at prøve dæk af og samle erfaringer omkring solnedgangen og hvad den gør ved dækkene. Flere kørere døjede med balanceproblemer, så de ved godt, hvad de skal arbejde med til i morgen.
BMF1 vender tilbage lørdag.