Når man tænker på De Forenede Arabiske Emirater, tænker man meget hurtigt på Dubai.
I denne weekend skal vi dog til Abu Dhabi, hvor vi skal nyde årets sidste Formel 1-løb i flot solskin.
Fredag
Let skyet, men tørt, med 33 grader og let vind.
Lørdag
Klart vejr, 34 grader og stadig let vind.
Søndag
Spredte skyer, 33 grader og let vind fra nord.
Solskin kan vi forvente en del af i Abu Dhabi
Hvis vi kigger på hvad det kan betyde for de placeringskampe der er i gang, så er vejrguderne tydeligvis venligt stemte overfor Rubens Barrichello i den varmeglade Brawn GP. Han kæmper mod den regndansende tysker, Sebastian Vettel, om 2. pladsen i mesterskabet.
3. pladsen i konstruktørernes mesterskab er også et åbent spørgsmål, da McLaren og Ferrari begge har gode chancer for at gå hjem med netop den plads, men da ingen af de to hold har været specielt vejr-afhængige, betyder det nok ikke så meget for dem.