• Forside

Rom vil afholde Formel 1 GP

Rom har ikke opgivet håbet om at få tilladelse til at afholde et Formel 1 gadeløb i den italienske hovedstad, selvom Bernie Ecclestone ikke har dem med som potentielle Formel 1 værter i hans nylig offentliggjorte fremtidsplan for F1.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/10 2009 klokken 11:10

Italienerne opgiver ikke så let. Blot fordi Ecclestone siger til dem, at de ikke må være med, så mener de så absolut ikke, at det var et nej de fik.

Da Bernie Ecclestone for nylig udpegede Korea, Indien og en gadebane i New York, som fremtidige værter for et Formel 1 Grand Prix, udelod de Rom. Byen havde ellers lavet en del lobbyarbejde for at få mulighed for at holde Europas Grand Prix i den italienske hovedstad,

Dette tager Rom dog kun som et lille tilbageskridt i deres forhåbninger for at holde løbet, men ikke som et afslag.

Bernie Ecclestone blev spurgt, hvorfor Rom ikke var nævnt som en mulighed, hvortil han svarede, at der var så mange storbyer der er interesseret i at afholde Europas Formel 1-Grand Prix, så vi må vente at se.

Men det ser romerne altså ikke som et afslag, hvilket vi ser i deres udtalelser torsdag, hvor de annoncerede, at de nu arbejder på at lave en præsentation af Rom som Formel 1-by i 2012.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.