Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/10 2009 klokken 12:10
Franck Montagny har i et interview med L’Equipe udtalt, at han taler med Renaults Formel 1 hold, om et Grand Prix sæde i 2010.
Den tidligere testpilot for Toyota og Renault, der fik sin debut som Formel 1 Grand Prix kører i 2006, da han kørte en del af sæsonen for det hedengangne Super Aguri hold, er dog ikke eneste mand der er i spil om det andet sæde hos Renault.
Timo Glock, Adrian Sutil og Jarno Trullis navne dukker også op i den forbindelse, mens linket til Bruno Senna ser ud til at blive koldere for hver dag, der går.
Der er dog ikke meget der tyder på, at Romain Grosjean har en chance for at beholde sædet, selvom Renault ikke har meldt noget officielt ud omkring det andet sæde.