I år har der været testforbud igennem hele sæsonen. Det har givet visse problemer, som vi f.eks. har oplevet hos Ferrari.
For det nuværende testforbud har nærmest elimineret testkørerbegrebet, og det har været medvirkende til, at Luca Badoer faldt igennem, da han afløste den skadede Felipe Massa.
De manglende test i sæsonen har betydet, at løbskørerne har stået for den suverænt største del af testarbejdet før sæsonen, og dermed har de ikke været i stand til at holde sig skarpe i en Formel 1-bil.
Nico Rosberg under en test, hvor skate fins var i brug. De er nu droppet.
Det har betydet, at visse kørere har suppleret testkørerrollen med roller i andre løbsserier, der ikke minder om Formel 1.
Et par eksempler er Marc Gene og Christian Klien, der begge var en del af Peugeots Le Mans-program samt McLaren testkører Gary Paffett, der stadig kører rundt i den tyske standardvognsklasse DTM.
Økonomisk har testforbuddet dog været godt for holdene, da man ikke har haft et særskilt testteam, der kørte rundt på de europæiske baner.
Henki Waldschmidt kører ud på sin første test i Toyota TF108. Bahrain, 2008.
En af grundene til, at testforbuddet blev sat i hus var, at man tidligere testede på Grand Prix-banerne i ugen op til løbet, og ellers havde masser af data fra de mange tidligere tests at gå ud fra. Dette var medvirkende til, at fredagens træninger ikke havde meget action på banen. Hvorfor risikere, når man kender alle forudsætninger på forhånd?
Pedro de la Rosa hos Force India
Blandt andet på diverse internetfora har man for år tilbage diskuteret dette problem, og den mest fornuftige løsning i mine øjne ville være, at man ikke måtte teste på en Grand Prix-bane før årets løb var blevet afviklet.
I interviewet Bernie Ecclestone har givet til ’Auto Motor und Sport’ siger han:
”Jeg er sikker på, at vi i fremtiden vil teste om mandagen efter løbene.”
”Bilerne er der allerede, det samme er personalet. Udgifterne vil blive holdt indenfor en rimelig grænse, og vi kan give unge kørere en chance.”
Marc Gene under en af de sjældne tests for Ferrari
”Fejlen ved det nuværende system er, at det er nærmest umuligt at teste unge kørere. Det beskytter de etablerede kørere, men det er en fejl.”
Netop den løsning er den, der virker mest fornuftig. Uden data før Grand Prixet er løbskørerne nødt til at teste opsætninger og nye stumper fredag, og mandag vil testkørere få en chance,og nye emner kan blive afprøvet.
Takuma Sato i Toro Rosso raceren
Om test kan lade sig gøre om mandagen på alle baner er nok utopi, men de etablerede baner burde der ikke være de store problemer med. Et fornuftigt forslag jeg som Formel 1-fan og skribent vil se frem til.