• Forside

Formel 1 tilbage til Silverstone

Rygter om, at Donington Park alligevel ikke kommer til at være vært for det britiske Formel 1 Grand Prix i 2010 tager til. Silverstone er blevet tilbudt en ny 17-årig kontrakt.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/10 2009 klokken 13:10

Der har længe været rygter fremme om, at Donington Park ikke formåede at løfte opgaven som de havde fået, da Bernie Ecclestone besluttede sig for, at rykke det britiske Formel 1 Grand Prix over til dem, fra den legendariske Silverstone bane. Sidstnævnte har længe lidt under infrastruktur-problemer.

Men det bliver mere og mere åbenlyst, at Donington Park ikke har midlerne til at få banen klar i tide, selvom de hele tiden påstår det modsatte.

Senest har de fået 14 dage til at opfylde en række krav, ikke som en udsættelse, men som en del af den frist der er lagt ind i kontrakten, selvom kravene skulle være opfyldt på nuværende tidspunkt.

Billeder fra banen viser med al tydelighed, at der er masser af arbejde der skal udføres - så meget, at selvom der er lang tid til at løbet skal afvikles, vil man få overordentligt svært ved at nå det.

Det betyder, at Bernie Ecclestone nu har indset, at han har en opgave med det engelske Formel 1 Grand Prix, som han dog ikke har valgt at nedlægge, men som han arbejder på at rykke tilbage Silverstone, der har fået opgraderet banen og infrastrukturen væsentligt på det sidste.

Endnu er intet dog afgjort, men der er meget der tyder på, at Silverstone vil ligge asfalt til det engelske Formel 1 Grand Prix i de næste 17 år.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.