• Forside

Trulli på vej til Lotus?

Toyotakøreren Jano Trulli forventes ikke at blive på det japanske hold til 2010. Det nye Lotus-hold, kan være en mulighed for veteranen, hvor han vil kunne hjælpe det nye hold, med en masse erfaring.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/10 2009 klokken 12:10

Det er interessant for de nye hold, at få fingrene i en erfaren kører, der også gerne skulle være hurtig.

Som det ser ud lige nu, er der faktisk flere af sådanne til rådighed på markedet i 2010, herunder Jano Trulli, der ikke ser ud til at få fornyet sin kontrakt med Toyota.

Lotus omtales som interessant for Trulli, især da han tidligere har arbejdet sammen med det nye holds tekniske direktør, Mike Gascoyne.

”Jeg har flere gange arbejdet sammen med Mike Gascoyne, på tre forskellige hold, så jeg kender ham godt,” udtalte Trulli under et interview. ”Så jeg mener ikke jeg vil have noget problem med at arbejde sammen med ham igen, selvom det er på et nystartet hold.”

”Så længe Gascoyne leder holdet, er jeg sikker på, at de vil få succes.”

Trulli arbejdede sammen med Gascoyne hos Jordan, Renault og Toyota.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.