Efter snart tre år i Formel 1 har den regerende verdensmester Lewis Hamilton stadig ikke kørt på den japanske ottetalsbane Suzuka.
Det sker dog denne weekend, og det er noget han ser frem til. Suzuka regnes for at være en af de bedste og mest underholdende baner at køre på.
Lewis Hamilton sætter Adrian Sutil en omgang tilbage. japan 2007. Den gang var det på Fuji. Næste weekend er det Suzuka og her har Adrian Sutil en fordel fra hans tid i Japan.
Lewis Hamilton fortalte til journalister i Singapore om næste uges løb:
”Jeg har aldrig været på Suzuka, men jeg har hørt, at bortset fra Monaco så er det den bedste bane.”
”Jeg så den på tv, da jeg voksede op, og jeg har altid ønsket at køre der.”
Suzuka er dog en helt speciel bane, hvor kendskab til banen og erfaring spiller en stor rolle. Derfor tror Lewis Hamilton ikke, at det bliver en nem weekend han står overfor.
”Jeg er begejstret over at skulle komme der. Det bliver en meget sej weekend. Den (Suzuka) er svær at lære og mestre på en weekend.”
Sidste gang blev VM afgjort på Suzuka, da Michael Schumachers Ferrarimotor gav op. Jenson Button kan selv afgøre VM på Suzuka på søndag.
Med Lewis Hamiltons seneste form, så burde der være garanti for spændende kørsel fra verdensmesteren, der risikerer at måtte give afkald på sin titel næste søndag.