• Forside

Comeback til Prost

Den 4-dobbelte Formel 1-verdensmester, franskmanden Alain Prost, kan meget vel være på vej tilbage til Formel 1, efter Flavio Briatore er blevet fyret, som en direkte følge af Renaults Crash Gate, hvormed Renault står uden holdchef.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/9 2009 klokken 11:09

Det forlyder, at den 4-dobbelte og tidligere Formel 1 holdejer, franskmanden Alain Prost, står til at overtage det ledige sæde i Renault pitten, efter Flavio Briatore.

Den nu 54 årige Prost står som et oplagt valg for Renault, hvilket han da også selv indrømmer.

”Der er ingen tvivl om, at Renaults omdømme har lidt skade, noget jeg gerne vil hjælpe med at rette op på,” kom det direkte fra franskmanden.

”Men inden vi kommer så langt, så mangler jeg et udspil fra Renault.”

Med andre ord, er der meget der tyder på, at de to parter er i dialog, men at de ikke er helt enige omkring en kontrakt endnu.

Med lidt velvilje fra de to parter, vil Alain Prost være at finde i Renault pitten, allerede i den kommende weekend, hvor Singapores Formel 1 Grand Prix afvikles.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER