Af: Tommi Pedersen (tp@bmf1.dk) d. 20/9 2009 klokken 13:09
Avisen skriver at den 29-årige finne, Kimi Räikkönen, der kørte for McLaren fra 2002 til 2006, først skal blive enig med Ferrari, hvor han stadig har en kontrakt, der gælder resten af 2010 sæsonen.
The Mirror, citerede ”paddock kilder,” der siger at Räikkönen er villig til at bryde sin kontrakt med Ferrari, men kun hvis italienerne er villige til at betale ham lønnen for 2010, som skulle være ca. $49m USD.
Avisen skriver også at Ferrari, prøver at købe sig ud af kontrakten med Kimi Räikkönen, men om de bliver enige om prisen bliver spændende. Den ledige plads hos Ferrari, skulle så blive overtaget af Fernando Alonso.
Der var ellers rygter om at Mercedes ville have fingrene i Nico Rosberg, der skulle afløse Heikki Kovalainen, men det ser nu ud til, at de prøver at få presset Rosberg over til Brawn GP.
Men alt dette er kun rygter indtil videre, og er altså ikke bekræftet hverken af McLaren eller Ferrari. Vi vil dog holde øje med sagen, og vende tilbage med mere nyt.