Af: Tommi Pedersen (tp@bmf1.dk) d. 16/9 2009 klokken 22:09
Her er et brudstykke af interviewet mellem FIA, Det internationale motorsportsforbund, og den tidligere Renault chefingeniør, Pat Symonds, som er lækket til medierne.
FIA: ”Hvad husker du, at der blev sagt til Nelson Piquet Jr. op til løbet i Singapore sidste år?”
Symonds: ”Det husker jeg ikke.”
FIA: ”Det husker du ikke?”
Symonds: ”Nej.”
FIA: ”Nelson Piquet Jr. siger at han blev bedt om at køre galt med vilje. Er det sandt?”
Symonds: ”Nelson Piquet Jr. talte med mig dagen i forvejen, hvor han anbefalede det. Det er det eneste jeg har at sige om det.”
FIA: ”Mr. Symonds, var du klar over at der ville ske et uheld på omgang 14?”
Symonds: ”Jeg vil ikke besvare det spørgsmål.”
FIA: ”Nelson Piquet Jr. siger, at efter mødet med dig og Flavio Briatore, mødtes du med Nelson, hvor du havde et kort med af banen. Husker du det?”
Symonds: ”Det vil jeg ikke svare på. Det husker jeg ikke. Men det lyder som om Nelson snakkede meget mere om det.”
FIA: ”Nelson Piquet Jr. fortæller også, at du viste ham hvor på banen, han skulle køre galt, og fortalte ham samtidig, at det var fordi der ikke var krandækning på det stykke, og det derfor helt sikkert ville fremkalde safety car. (sikkerhedsbilen).”
Symonds: ”Jeg vil… jeg vil ikke svare på det spørgsmål.”
Hermed afsluttes det brudstykke af samtalen mellem FIA og Pat Symonds, som er lækket til medierne.