• Forside

Hamilton indrømmer fejl

Der blev presset hårdt på på sidste omgang af søndagens Italienske Grand Prix på Monza, og i et af de sidste sving forivrede McLarens Lewis Hamilton sig så meget, at han forårsagede et voldsomt crash og måtte udgå. “Min fejl,” indrømmer han.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 14/9 2009 klokken 09:09

McLarens Lewis Hamilton indrømmede, at han begik en fejl i et af de sidste sving, hvormed han crashede voldsomt og dermed ødelagde mulighederne for en ellers sikker podieplacering på sidste omgang af det italienske Grand Prix.

Den regerende verdensmester havde netop sat den hurtigste første sektor i hele løbet i forfølgelsen af Brawn's Jenson Button, men mistede bagenden af sin McLaren på afgangen fra første Lesmo-kurve.

"Vi havde ikke farten, så jeg pressede på på hver omgang, som var det kvalifikation jeg kørte. Bilen var ellers god i dag, bare ikke god nok. Jeg kan kun undskylde over for mit team og alle mine fans," oplyste briten til BBC.

Lewis Hamilton.

Hamiltons teamchef, Martin Whitmarsh, indrømmede at han var skuffet over tabet af podiet, og ligeledes antydede han beklagelse over ikke at have rådgivet Hamilton for at sikre resultatet.

"Man kan kritisere os, eller ham, men vi er et racingteam, og han er en stor racerkører. Han pressede til det sidste - det er, sådan som han er," udtalte Whitmarsh.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER