Af: Tommi Pedersen (tp@bmf1.dk) d. 9/9 2009 klokken 18:09
Williams og Force India blev i maj smidt ud af FOTA, da de meldte sig klar til 2010 sæsonen, hvor FIA, Det internationale motorsportsforbund, krævede kraftige nedskæringer i budgetterne fremover.
De andre hold i FOTA ville ikke være med til de kraftige nedskæringer og dette resulterede altså i, at Williams og Force India blev suspenderet.
I dag havde Williams og Force India møde med FOTA, og det resulterede altså i at begge hold igen er blevet medlemmer af FOTA.
FOTA fortalte også, at døren stod åben, hvis de nye hold fra 2010, blandt andet, US F1, Manor og Campos, ville være medlemmer. Det skal dog siges at US F1 allerede har søgt om medlemskab.