Imens Honda og BMW forlader Formel 1, og Renault mulighvis overvejer at gøre det samme, lader det til, at Mercedes er parat til at øge sit engagement i sporten.
Dette er en frisk udvikling, eftersom Mercedes også er hårdt ramt af finanskrisen, men altså lader til at komme igennem den på en anden måde end deres kolleger.
Tidligere på året var der tale om at man ønskede at sætte den tretakkede stjerne på fronten af Brawn GP's racere, men efter McLaren er blevet mere konkurrencedygtige, og oven i købet fik en sejr i land i Ungarn, blev der midlertidigt mere stille på den front.
Mercedes CLK 63 AMG Safety Car. Jo der er masser af Mercedes i F1
Nu er der igen forlydende om at samarbejdet skal øges, faktisk så meget at der tales om et decideret aktiekøb i det engelske team, noget som Brawn GP dog naturligvis nægter, samtidig med at Mercedes ikke vil afslutte samarbejdet med McLaren.
En fortsat motorleverance er der dog lagt op til, ligesom leverancen også forventes fortsat til Force India.
McLaren skal fortsat køre Mercedes, ifølge Mercedes
På det sidste har der også været, næsten offentlige, forhandlinger med Red Bull om en motorleverance, hvilket vil give en situation hvor Mercedes i givet fald skulle levere motorer til 4 hold, hvor reglerne normalt kun tillader 2.
Skulle FIA og de andre F1-hold give tilladelse til det, vil det dog ikke være et problem.
Det sidste nye i udviklingen er at Mercedes' pris for motorer til Red Bull ikke vil være de tilladte €5 mio., men derimod blot retten til at sætte en Mercedes stjerne på fronten af Red Bull-bilerne, og dermed officielt få den tyske folkehelt, Sebastian Vettel, bag rattet af en Mercedes.
Norbert Haug skal måske være i 4 pitgarager i 2010
Ligeledes tales der også om at Rosberg, hvis ikke han skal til McLaren, skal køre for Brawn GP, for derved også at få en tysker med Mercedesmotor i den bil.
Skulle det ske, betyder det, at Kovalainens sæde skal fyldes af en anden. Det kunne være Kovalainen selv eller måske, hvem ved, Kimi Räikkönen.