Er der en bane, som er skræddersyet til KERS, så er det Monza. Som den sidste rigtige højhastighedsbane i Formel 1-kalenderen med de fantastiske langsider kan ingen være i tvivl om, at 82 ekstra hestekræfter i rumpetten er vejen til det ternede flag.
Med KERS-sejre i to af de sidste tre løb og udsigten til flere baner, hvor KERS bør være en fordel, så er KERS kommet på dagsordenen igen. På trods af at der fandtes en uofficiel aftale om, at KERS bliver droppet ’udenfor reglementet’ , så vil flere teams nok genoverveje denne beslutning.
Kimi sejr på Spa. Kan han gentage successen på Monza?
Med Ferrari eller McLaren i en af de forreste rækker, så ryster de oppe foran. For KERS har efter indkøringsperioden vist sig at være en fordel, og på Spa oplevede vi et glimrende eksempel på, hvad KERS kan udrette.
Luca Badoer har været meget udskældt for hans to løb som Felipe Massas afløser, men på Spa var der ingen, der var hurtigere end ham, når det gik lige ud. Under en af topfartsmålingerne for enden af Kemmel-langsiden blev han målt til 324 km/t. Nærmeste forfølger var ca. 10 km/t langsommere end Badoers Ferrari.
Luca Badoer var den hurtigste, når det gik ligeud på Spa.
Det er ca. 3 meter hurtigere pr. sekund og selv om man ikke kan lave en direkte sammenligning under accelerationen (accelerationskurven er anderledes for de forskellige biler), så bliver resultatet stadig det samme. Luca Badoer trak fra på langsiden.
Måske det i virkeligheden var det, der var hans største problem for med så høj topfart, så manglede downforcen i svingene og dermed ryger omgangstiden. På Spa lå den ellers hurtigere Jarno Trulli i sin Toyota-racer bag Luca Badoer uden at kunne komme forbi. Det scenarie bliver værre på Monza.
Er dette podiet på Monza?
Nick Heidfeld er en kører, som ikke har KERS og han sagde til den tyske avis ’Bild’:
”Bilerne udstyret med KERS vil have en klar fordel på langsiderne på denne højhastighedsbane.”
Heikki Kovalainen, som har KERS i McLaren-raceren ser frem til Monza. Måske vi får en ny topfartsrekord på Monzas langsider næste weekend.
“KERS burde give os en fordel over en enkelt omgang, specielt under kvalifikationen, hvor den vil være ekstremt værdifuld.”
Martin Whitmarsh og Lewis Hamilton
McLaren teamchef Martin Whitmarsh supplerer sin finske kører:
“Med KERS burde vi se nogle utrolige hastigheder, specielt under kvalifikationen, hvor kører vil dobbeltaktivere KERS ned ad start/målstregen.”
Lewis Hamilton endelig på toppen igen. Kommer han øverst igen på Monza?
Spørgsmålet er bare om vinderen af løbet sidder i en rød eller en sølvfarvet bil. Glem Red Bull Racing og de andre. De bliver kun at finde i de forrestens sidespejle.
Hvad siger du? Kan Brawn eller Red Bull Racing gøre sig gældende på Monza? Giv din mening til kende i vores facebookgruppe.